Kræmmere og udstillere

Kære kræmmere og udstillere

Tusind tak for 2023 markedet. Vejret var helt med os og det er vi jo rigtig glade for. 

Vi håber, at I fik et godt marked – det er ihvertfald den tilbagemelding, vi har fået fra rigtig mange af jer.

Markedsudvalget har arbejdet hårdt på at få 2024 pladsen klar, og vi er i fuld gang med at få bookinger på plads.


Vores online booking er ikke klar endnu, og vi vil derfor bede jer om at sende en mail til markedsplads@sorbymarked.dk hvis I ønsker at booke pladser – så vil vi ringe jer op for en snak om mulighederne.

Markedstelefonen holder åbent hver tirsdag fra kl. 19.00 til 21.00. Telefonnummer: 27159667

Hvert år besøger i omegnen af 50.000 gæster markedspladsen i Sørby, når Sørby Marked løber af stablen i weekenden i uge 22.

De besøgende kommer blandt andet for at se nærmere på de 200 kræmmere og 80 erhvervsudstillere, der hvert år fylder markedspladsen ved Sørbyhallen med gode tilbud og varer i alle afskygninger.

Der er god tradition for, at Sørby Marked er et rigtigt familiemarked og hele Vestsjællands “folkefest”, hvor vi lægger vægt på at give de besøgende en mulighed for en hyggelig stund med venner og familie.

Til alle der har bestilt en stadeplads, skal der først og fremmest lyde en tak, fordi I har valgt at støtte vores arrangement.

Som I måske allerede ved, er det SIF-Venner, der står for arrangementet. I er derfor med til at støtte det lokale børne- og ungdomsarbejde i Slagelse Kommune ved at deltage på Sørby Marked.


Standard stadepladser sælges i moduler á 3 meter facade

Dybde, 7 meter: kr. 950 ,-

Dybde, 10 meter:  kr. 1.350 ,-

Tillæg for hjørne: kr. 400 ,-

Der kan være tillæg for særlige beliggenheder samt salg via foodtruck.

 
Fandt du ikke, hvad du søgte, eller har du spørgsmål så send en mail til markedsplads@sorbymarked.dk
Vi gør venligst opmærksom på, at tilmelding er bindende.

Sørby Markedets ordensregler

Du kan hente markedets ordensregler og læse mere om, hvordan vi sammen kan afvikle et fantastisk marked til alles tilfredshed.