SIF’s Venner

Formålet med
sif's venner

SIF’s Venner er en frivillig støtteforening, der arbejder for at fremme fællesskab, aktivitet og sammenhold gennem støtte til idrætsmæssige, kulturelle og folkelige formål i Slagelse Kommune og omegn. Foreningen bygger på frivilligt engagement og ønsket om at støtte gode initiativer, der skaber liv og aktivitet i lokalsamfundet.

Hvert år uddeler SIF’s Venner hele overskuddet fra årets arrangementer til en række lokale foreninger. Størrelsen på beløbet afhænger af det overskud, der skabes gennem vores events – blandt andet forårsfesten i april, hvor der i øjeblikket er musik med Kandis, samt det efterfølgende Sørby Marked i uge 22, som er et stort familie- og kræmmermarked.

Omkring 650–700 frivillige deltager hvert år i de to arrangementer på tværs af kommuner og foreninger. Blandt de deltagende foreninger er blandt andet AK Atlas, IF 62, Slagelse Taekwondo, Sørby Spejderne, Marine Garden Skælskør, Slagelse Sports Akro, Parasport Korsør, Slagelse Bordtennis, Slagelse Garden, Hashøj Rideklub, Slagelse Rideklub, Slagelse Håndbold og FC Storebælt.

Hele foreningens overskud uddeles hvert år ved generalforsamlingen i oktober. Forårsfesten afholdes blandt andet for at skabe det økonomiske grundlag for at kunne starte Sørby Marked op.

SIF’s Venner drives af en frivillig bestyrelse, som ikke modtager vederlag for deres arbejde. Bestyrelsen består af 9 medlemmer samt 5 suppleanter.

Fremtid

For nuværende ses de benyttede områder som værende fornuftige i størrelserne, Selve markedspladsen har en god størrelse, og bestyrelsen er af den mening at markedet har den størrelse som er passende for Sørbymagle og omegn.

Vi udvikler hele tiden på indholdet af kræmmere, underholdningsformer, bespisning og lignende parametre, for at sikre at Sørby Marked fortsat er et attraktivt marked for gæsterne. Kun derved kan vi sikre at den understøttelse de mange foreninger får, kan fastholdes og gerne udvikles.

Unge mennesker har et kæmpe udvalg af aktiviteter på mange forskellige medier, og vores ønske er, at sikre sammenhold og fællesskab. F.eks. holdes der store LAN weekender i Sørby E-Sport, hvor medlemmerne mødes fysisk, og foruden at spille, laver mange sociale aktiviteter. Bordtennis laver nye former for træninger på tværs af klubberne, så antallet af bordtennismedlemmer stiger igen. Der prøves også nye sportsgrene i Danmark af. Pickelball er en stor sportsgren i USA, og tilskuddene og samarbejdet igennem Sørby Marked, har hjulpet med indkøb af udstyr til at starte det op i Sørby. Der er også en klub i Næstved.

Samarbejde

SIF’s Venner er meget afhængige af velvillighed hos leverandører, fonde, kommuner og lignende, for at fortsat at kunne hjælpe med til at udvikle fællesskabet og sammenholdet på tværs af Vest og Sydsjælland. De frivillige kommer primært fra Slagelse, Kalundborg, Sorø og Næstved.

Når vi udvikler et event, et område eller lignende, søger vi også forskellige fonde, kommuner og virksomheder, som medvirker til at holde udgifterne nede, med baggrund i at vi ikke er kommercielle.

Sponsorer

Vi bliver støttet af mange lokale virksomheder med arbejdskraft. Det er vi meget taknemmelige for, da det er en af hjørnestenene i formålet med at lave overskud til udlodning.

Hvis du eller din virksomhed har lyst til at støtte os, så tag kontakt til formanden – du finder kontaktmulighederne i menuen.