Historien bag.
Hele ideen om at være med på Sørby Markedet startede med, at Slagelse Garden søgte nye muligheder for indtjening. Laila greb opgaven med at være besætte vagtplan i Madbod. Kim har boet i Sørby i flere år uden at være aktiv på markedet. Kim blev tvunget med af Laila, men blev grebet af det fra første færd, og året efter var han kaptajn i eget telt. Kim er til daglig selvstændig taxavognmand, men når der er Sørbymarked, så sættes eget arbejde til side og Kim bliver Pubchef.
London Pub har været på pladsen i mere end 10 år. Vores telt er specielt udvalgt og med sine flotte sider giver det stemning og humør. Ideen er gammel Pub-stil med speciale øl og folkelig musik. Og ikke at forglemme god mad.
Den anden halvdel af London Pub er køkkenet der serveres klassikeren ”Bøf i Bolle”, Durumruller, Kebab – med okse eller kylling. Der er travlhed begge steder under Markedet. Køkkenet er styret af Laila og Heidi. Begge har indgående kendskab til fødevarebranchen, og specielt Heidi har sat sine spor på køkkenet.
Det er hyggeligt og afvekslende, vores hjælpere er fantastiske og vi elsker stemningen. Vi elsker at give vores gæster en god oplevelse. Vi har levende musik. Til stor glæde for os og alle vores gæster.
Vores hjælpere er herboende lokale folk, Skælskør Garden, Slagelse Rideklub, Slagelse Garden,
samt familie og venner.
Gode kræfter, som vi ikke kan undvære. Alle er velkomne til at få en vagt i vores telt.
På gensyn i London Pub.
Med venlig hilsen
Laila og Kim Sørensen
London Pub, Sørby Markedet
31/5-2/6 2024
Automated page speed optimizations for fast site performance